Parterapi

Parterapi

 

At leve i et parforhold kan være et hårdt slid. Det skulle gerne være sliddet værd, men den dag, hvor man begynder at tro, at nu går det af sig selv, er det måske i virkeligheden på vej ned ad bakke.

 

Et parforhold er ikke som en konto, hvor man i gode tider sætter noget ind, som man kan trække på i dårlige tider. I et parforhold har man i det hele taget "ikke noget til gode". Det gode skal være der her og nu.

 

Det er lettere sagt end gjort. Og selv om de fleste af os arbejder hårdt med det hver dag, kikser det ofte. Og et af de typiske, men meget destruktive resultater er, at vi retter bebrejdelsen mod den anden.

 

Det hele starter og slutter imidlertid med én selv. Som Niels Hausgaard engang sagde: "Når du synes, den anden begrænser dig, har du i virkeligheden bare fundet din egen begrænsning."

 

 

 

· At udtrykke sit behov er ikke det samme som at få sin vilje.

 

· At udtrykke sit behov er ikke det samme som at regne det for givet at det skal tilfredsstilles.

 

· At udtrykke sit behov er et udspil, der lægger op til at nøde andres lige så selvfølgelige ret og pligt til at udtrykke deres behov.

 

I parterapien snakker vi om, hvad der er på færde og hvilke behov den enkelte har, og vi arbejder med at finde frem til, hvad I hver især og sammen kan gøre for at få tingene til at lykkes og kærligheden til at blomstre.

 

Det kan også være, at parforholdet simpelthen bare kunne trænge til et eftersyn for bedre at kunne tackle fremtidige konflikter. De voksnes indbyrdes forhold er nemlig helt afgørende for børnenes trivsel.

 

Parterapien tager ofte udgangspunkt i, at man har svært ved at kommunikere med hinanden, at man skændes for meget, eller at der har været utroskab.

DJAL Familie Terapi og rådgivning

Dora J. Andersen Lüthje - Slotsparken 1b - 2880 Bagsværd - tlf. 3066 1721 - mail:info@djal.dk

Services

DJAL Familie rådgivning og terapi tilbyder følgende services, rådgivnings former og terapier

Familierådgivning er hjælp til at tackle konkrete problemer, som kan være opstået akut.

Familieterapi kan engang imellem kan det være nyttigt når der er uro, stress eller problemer man ikke selv kan løse.

Individuel terapi kan f.eks. handle om manglende livsglæde, stress eller lavt selvværd.

Par terapi fordi at leve i et parforhold kan være et hårdt slid.

Sorgarbejde er en naturlig og uundgåelig del af livet. Derfor skal sorg ikke ties eller trøstes væk. Sorg skal nemlig bearbejdes.

Børn og sorg kan være svære at forstå, men der er hjælp at hente.

Supervision er en investering i dømmekraft, beslutningsdygtighed og handlemod.

Sygeplejefaglig vejledning for rådgivning om emner af sygeplejemæssig karakter

Ammevejledning for når man står foran en fødsel eller har lige overstået en fødsel.

Copyright © All Rights Reserved